ABT 18 og kontraktstyring i totalentreprise

Mange siger stadig “AB 18 i totalentreprise”, men det er ofte her, misforståelserne begynder. I praksis er det ABT 18, der sætter spillereglerne for totalentrepriser – og de regler afgør, hvem der bærer risikoen, når projekteringen svigter, der opstår mangler, eller uenigheder eskalerer til tvister.
Her får du et overblik over, hvordan ansvaret typisk er placeret i totalentreprise efter ABT 18, hvorfor projekteringsansvaret er helt centralt, hvordan mangelafhjælpning fungerer i praksis, og hvorfor dokumentation og kontraktstyring ofte er den afgørende forskel mellem et håndterbart forløb og en dyr konflikt. Undervejs peger vi også på, hvordan digitale værktøjer kan støtte den løbende styring.
ABT 18 i totalentreprise: projekteringsansvar og risikoplacering
Den grundlæggende forskel mellem AB 18 og ABT 18 handler om, hvem der projekterer. I udførelsesentreprise efter AB 18 er projekteringen typisk bygherres ansvar via rådgivere, mens entreprenøren “kun” udfører. I totalentreprise efter ABT 18 vender det: totalentreprenøren skal både projektere og udføre og levere en samlet løsning i overensstemmelse med aftalen.
ABT 18 forudsætter, at totalentreprenøren udfører al projektering i henhold til aftalegrundlag og almindelig god projekteringsskik. Derfor bliver projekteringen ikke et “forarbejde”, men en del af selve entrepriseforpligtelsen. Hvis projekteringen er mangelfuld, upræcis eller ikke matcher udbudsmateriale og kontrakt, vil det ofte blive vurderet som en mangel på linje med en udførelsesfejl.
I praksis bruger totalentreprenøren ofte egne arkitekter og ingeniører, men det ændrer ikke ansvaret over for bygherren. For bygherren er der én kontraktpart, og totalentreprenøren hæfter også for fejl fra underrådgivere. Den interne fordeling mellem entreprenør og rådgivere er et regresspørgsmål, som normalt ikke skal løses i bygherre-entreprenør-relationen.
“I ABT 18 er projekteringen en del af leverancen — og projekteringsfejl lander derfor typisk som totalentreprenørens risiko.”
Derudover kan bygherren faseopdele projekteringen med løbende fremlæggelse og godkendelse. Det kan være et stærkt styringsgreb, men det fritager som udgangspunkt ikke totalentreprenøren for ansvar, medmindre I har aftalt klare og udtrykkelige ansvarsbegrænsninger. Netop derfor bliver dokumentation af, hvad der er godkendt (og hvad der ikke er), et tilbagevendende omdrejningspunkt i uenigheder.
Hvis du vil dykke ned i emnet i en mere samlet oversigt, kan du tage udgangspunkt i siden ABT 18 i totalentreprise: ansvar, mangler og tvister. I praksis vælger mange også at samle versioner, godkendelser og ændringer i digitale systemer til kontraktstyring, for eksempel ClearContract, så ansvarsgrundlaget kan dokumenteres uden efterrationalisering.
Mangler, afhjælpning og tvister: sådan opstår konflikterne i praksis
Fordi projekteringen er en del af totalentreprenørens ydelse, kan projekteringsfejl udgøre en mangel efter ABT 18. Bygherren kan kræve afhjælpning, og totalentreprenøren har både pligt og som udgangspunkt ret til selv at afhjælpe. Det gælder, uanset om manglen opdages under udførelsen, ved aflevering eller i mangelansvarsperioden.
Afhjælpningsretten er central, fordi systemet tilskynder, at fejl løses tidligt og af den aktør, der er tættest på løsningen. I praksis betyder det, at totalentreprenøren ofte får mulighed for at korrigere en projekteringsfejl, selv når den påvirker tid og økonomi. Først hvis afhjælpning ikke sker rettidigt eller korrekt, bliver andre misligholdelsesbeføjelser typisk relevante, afhængigt af kontraktens ordlyd og situationens karakter.
Pro Tip: Aftal tidligt, hvordan projekteringsfaser, godkendelser og ændringer dokumenteres, og sørg for sporbarhed mellem hovedaftale og bilag. Det er ofte her, du vinder eller taber en senere ansvarsdrøftelse.
De fleste tvister starter ikke som “tvister”, men som uenighed om, hvorvidt noget overhovedet er en mangel, og hvem der bærer risikoen. For eksempel kan et problem skyldes en reel projekteringsfejl hos totalentreprenøren, eller det kan udspringe af uklare krav i bygherrens program. Uden et solidt aftalegrundlag bliver skellet hurtigt uklart, og konfliktniveauet stiger.
ABT 18 bygger på et lagdelt konfliktløsningssystem, hvor løbende afklaring og samarbejde er første skridt, før mere formelle mekanismer kommer i spil. I mange sager kan du dog spore roden til problemet tilbage til manglende dokumentation af beslutninger, ændringer og godkendelser. Derfor samler mange organisationer kontrakter, tillæg, korrespondance og projekteringsmateriale i én platform, og nogle bruger også AI-drevet kontraktgennemgang til at opdage uklare ansvarsbestemmelser, før de bliver dyre.
Key Takeaways
- ABT 18 (ikke AB 18) er det relevante aftalesæt i totalentreprise, og det flytter projekteringsansvaret til totalentreprenøren.
- Totalentreprenøren hæfter som udgangspunkt for projekteringen, også når den udføres af underrådgivere.
- Projekteringsfejl kan være mangler, og afhjælpningsretten betyder typisk, at totalentreprenøren først får mulighed for at rette op.
- Fasegodkendelser er nyttige, men fjerner ikke automatisk ansvar uden klare, udtrykkelige aftaler.
- Mange tvister kan forebygges med bedre dokumentation og mere struktureret kontraktstyring gennem hele projektet.
Næste skridt er at se kritisk på, hvordan I håndterer kontrakter, tillæg og projekteringsmateriale i dag, så godkendelser og ændringer kan spores, når det virkelig gælder. Hvis du vil se, hvordan en samlet løsning kan understøtte det i praksis, kan du udforske ABT 18 i totalentreprise og derefter vurdere, om en platform som ClearContract passer til jeres arbejdsgange, herunder muligheder for at booke en demo eller afprøve løsningen selv.
Related Reading
Start med ABT 18 i totalentreprise: ansvar, mangler og tvister for et samlet overblik over ansvarsplacering, mangelsbegrebet og de typiske konfliktpunkter.


